Billionaire Alpha Romance: The Proposal (Mature Gentlemen Book 2) (101 page)

    Hun gik ud på badeværelset og låste døren. Hun følte en bølge af smerte ramte hende. Det skete i kvalmende bølger, nogle gange ud af ingenting, og i det øjeblik følte hun det tab af sin far som en pit i hendes mave, ligesom ondt af sult, ingen mad kan opfylde. Det var ikke noget hun ville leve med resten af sit liv. Hun lod tårerne rulle ud af hendes øjne.

    "Amanda" Dylan sagde på den anden side af døren.

    "Det er okay," sagde hun, tydeligt at græde.

    "Amanda, det er jeg ked af," sagde han.

    "Det er ikke noget, du gjorde. Helt ærligt," sagde hun og låste døren.

    Dylan kom og krammede hende fast.

    "Jeg burde ikke have sagt det, jeg sagde i går," begyndte han. "Jeg ved hvordan-"

    "Nej, heller ikke. Det er blomster. Duften. Det mindede mig om the funeral home. Det er ikke din skyld. Hvad du gjorde var utrolig søde. Det var perfekt faktisk. Og jeg ødelagde det."

    Dylan på pause et øjeblik og trak mig væk.

    "Amanda," sagde han alvorligt. "Du har ikke ødelægge noget. Jeg vil aldrig give dig blomster igen. Det lover jeg."

    Han krammede hende fast igen og hendes vejrtrækning begyndte at sætte tempoet ned og få et mere normalt tempo. Tårerne stoppede flyder så frit og følte hun sig til ro. Hun tog en serviet og blæste hendes næse, forsøger at klar sig selv at træde tilbage ud i den gruppe af mennesker, som ventede på dem.

    "Kom nu," sagde hun og tvang et smil frem. "Du skal møde min familie."

    Hun tog dylans hånd og de gik ud af badeværelset og i gangen, endelig op i stuen, hvor tvillingerne var opslugt af deres mobiltelefoner og de voksne havde allerede flyttet videre til andre emner i samtalen.

    "Undskyld, gutter," Amanda sagde, at få alles opmærksomhed. "Det er min kæreste, Dylan. Dylan, Jim; Terri; dette er min mor, Alice, og Alex og Emery er tvillinger."

    Dylan nikkede til hver af de personer, som han blev præsenteret for dem, og de nikkede tilbage. Tvillingerne gjorde, selvom de ikke tage øjnene væk fra deres mobiltelefoner.

    "Jo, det gik godt," Amanda sagde noget man og vendte sig og smilede til Dylan.

    Han smilede tilbage til hende fra under hans sorte øjenbryn. Hans smil var det samme skæve smil, som havde fået Amanda den dag i købmandsbutikken. Hun længtes efter at kysse disse læber, og selv om den næste uge skulle være om hendes familie, og de var alle dele en hytte, det var stort. Plus, hun og Dylan havde deres eget værelse. De ville have masser af privatliv. Hun kunne ikke vente.

Kapitel 3

    "er alle klar?" spurgte Alice.

    Alle brugte toilettet og poser blev flyttet fra ét køretøj til et andet. De tog den store SUV, Amanda's familie var kommet over. Hendes mor tog fronten, tvillingerne og Terri tog midt bænk, og Dylan og Amanda havde bagsædet for sig selv. Selv om det lød godt, det ikke var kæmpestor og poser var stablet hele vejen op til hovedet, så der var ikke meget udsigt at nyde.

    Lige før de drog ud, Dylan tog Amanda's hånd i hans. Hans syntes at sluge hende, og hun elskede det. Han var varm, som altid. Det virkede som om hans krop løb ved en højere temperatur, og hun spekulerede på, om det var sandt i alle skiftere. Hun lavede en note til at spørge ham om det.

    Drengene blev tavse, spille på deres telefoner. Sandsynligvis Snapchatting med piger, Amanda havde forestillet sig. Endelig Terri vendes til en snak med Jens og Amanda.

    "Ja, hvor længe har du to været dating?" spurgte hun.

    "Et par måneder", sagde Amanda, hoppe på det spørgsmål. Hun spekulerede på, hvor meget hendes mor havde fortalt Terri, men Terri kun smilede.

    "Og hvordan mødte du? Alice siger, at det var efter din far døde da du gik op til Mountain View".

    "Hun er ikke ligefrem yndefuld, er hun?" spurgte Dylan, springer ind i samtalen.

    Amanda rynkede panden på ham, usikker på hvad han skulle sige.

    "Hun faldt i købmandsbutikken. Jeg hjalp hende op. En lille knægt næsten tog hende ud på knæ," sagde han med et smil. Han og Terri smilte.

    Amanda smilede ved mindet om det havde været smertefuld, i hvert fald rent fysisk.

    "Ja, jeg faldt. Som sædvanlig" Amanda grinede. "Som der er planer om at hjælpe mig op, hver gang jeg hører, når jeg er på ski?"

    Amanda pegede fingre mellem Terri og Dylan, frem og tilbage med glimt i øjet.

    "Du kan ikke være så slemt!" Dylan harmdirrende.

    "Åh, Dylan," Terri sagde, "Du har ikke kendt vores pige meget længe, nu har du?"

    Hendes ord havde nogen sandhed, Amanda. Bestemt ikke nok at vide, at han var forelsket i hende. Det var helt sikkert. Hun modstod trangen til at sige højt. Tanken boede med hende for resten af kørsel til Whistler.

    Landskaberne på Whistler's Mountain var betagende. Bjergene var smukke og syntes at forlænge ud i evigheden. Der var masser af sne skiløb og hektisk var faldet hele vejen rundt ved jagthytten.

    De havde checket ind i deres hytte og gået ned til landsbyen for at få noget at spise. Efter at alle var kommet tilbage til hytten, morer sig.

    Jim og Dylan havde fået en gang i pejsen og pigerne fik et spil kort mod menneskeheden.

    Alice havde aldrig hørt om den. Terri forsøgte at berolige hende med at det var vildt sjovt, mens Amanda forhåbentlig spille noget lignende med sin mor og hendes kæreste ville ende med at blive sjovt og ikke skræmmende.

    Efter fyrene kom i gang, sluttede de sig til bord til kortspil.

    De lo ind i natten og endda tvillinger kom med på et par runder, overrasket over at deres forældre vidste betydningen af visse ord.

    Efter sidste runde, Jim skaffede sig og Dylan en øl og de stod ved ilden om dylans gamle The Long Voyage of Discovery. Alice besluttede, at hun skulle gå i seng, hvilket efterlod Terri og Amanda gældfri ved noget andet.

    "Så hvor seriøst skal du til ham?" spurgte Terri, som en sladrende high school pige.

    Amanda holder pause. Hun tænkte på.

    "Jeg er ret alvorligt med ham," sagde hun.

    "Du ved, din onkel fortalte mig, at han elskede mig den første nat vi var sammen," Terri fnisede. Hendes åbenhed kunne have haft noget at gøre med wine coolers hun havde drukket, men Amanda havde ikke noget imod den, især da emnet for samtalen var blevet så relevant for hvad der foregik i Amanda's liv.

    "Virkelig? Hvad gjorde du?" spurgte Amanda, nipper til sin drink.

    "Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, så jeg sagde det tilbage," siger Terri, og hendes latter forsvandt. "Jeg vil ikke have," sagde hun med beklagelse.

    "Men du elsker ham, tror du ikke?" spurgte hun.

    "Åh, selvfølgelig. Jeg elsker ham nu, ja. Men i det øjeblik, det vidste jeg ikke. Jeg behøvede ikke engang kender ham. Men jeg formoder du skal bare vide, når du ved, ikk? Og han vidste, at natten. Jeg vidste ikke selv, og jeg skulle ikke have fortalt ham, at jeg elskede ham hvis jeg ikke vidste at jeg gjorde alligevel. Har du fyrene sagde 'L' ord?"

    Hun kiggede på Amanda med en sammensværgelse smil.

    "Jamen," Amanda begyndte.

    Terri gjorde tegn til, at hun skulle fortsætte og tog endnu en slurk af sin vin køler.

    "Han sagde det forleden. Ved uheld, tror jeg. Jeg ville ikke sige det igen" Amanda spyttes ud.

    "Jeg ser," sagde Terri. "Nå, elsker du ham?"

    "Det ved jeg ikke. Jeg ved, at jeg er faldet for ham. Så jeg er forelsket i ham, men kærligheden er så stærk. Og jeg ved, hvad jeg føler er stærk, må ikke få mig forkert. Jeg ved bare ikke, at jeg er klar til at spring ud i det og fortælle ham jeg elsker ham."

    "Det er helt fint," siger Terri. "Du gjorde det rigtige. Det er bedre at være lidt ubehageligt ikke at vide, hvis du føler det samme for at finde ud af senere, du aldrig men du løj for ham om det."

    "Du har ret," siger Amanda.

    "Jeg vil gå i seng nu. Prøv at få de to i seng på et tidspunkt," sagde hun med fagter mod Dylan og Jim.

    Amanda smilede og sagde til sin onkel, at hun ville prøve.

    I stedet, hun sad og iagttog Dylan taler med Jim. Når vi ser på ham i skæret fra firelight, så lykkeligt fordybet i samtale, der havde at gøre med noget han brænder for var så attraktiv for Amanda. Hun nippede hendes drink, så alkoholen gennemtrængte hende og gøre hende føler luften omkring hende var varm og summende.

    Hun iagttog Dylan og han greb hende i at stirre ud af hendes øjne. Han så på hende et øjeblik og winked. Hun gjorde ikke vinke tilbage, men smilede.

    Han var hendes. Det var svært at tro på. Han ikke tilhører nogen andre. Han havde valgt hende, og hun havde valgt ham, og der var noget meget magisk over en ting.

    Endelig samtale med Jim kom til afslutning og Dylan vinkede hende tage plads ved siden af ham foran pejsen.

    Hun kom til ham, curling i hans muskuløse krop og han viklet ind i et stramt omkring hende. Hun iagttog flammerne danser mens han anbragte et kys oven på hendes hår og inhalerede hendes duft. Hun indåndede hans, og indså, hvor meget hun havde savnet ham.

    "Jeg er så glad for du er her," sagde hun til Dylan.

    "Det er jeg også," sagde han til hende.

    De nusset i firelight, lytter til lyden af hinandens hjerteslag. Da Dylan trak hendes hage op med sin hånd. Med sin varme rør, han kærtegnede den side af hendes ansigt og hendes læber mod hans.

    I den blødeste og mest inderlige kys, han pressede sin mund mod hendes. Han trak forsigtigt på hendes fuller nederste læbe med sine tænder. Han gled hans tunge langsomt langs den linie, hendes læber, da de blev presset sammen. Han spurgte til indgang. Hun gav den til ham og hun åbnede munden for hans. Hun sukkede ind i ham.

    Dylan knust sin mund mod hendes er mere aggressivt og Amanda lad ham. Hun nød følelsen af hans hud mod hendes og længtes efter at mærke deres krop bevæger sig sammen.

    Pludselig bankede det på døren.

    Amanda og Dylan stoppede og satte mig op lige. De kiggede på hinanden. Ingen anden blev forventet ved hytten.

    Amanda rejste sig for at gå ud af døren. Dylan stoppede hende.

    "Lad mig," sagde han oversatte.

    Hun lænede sig tilbage i sofaen og så ham gå ud af døren. Han åbnede den og det virkede ikke, der var nogen der, men der var en note på Fladelamper på døren. Dylan snuppede den.

    Han lukkede døren og gik tilbage til sofaen med Amanda, åbnede han med en note.

        Mød mig ved skiliften kl. 24.00.

            Ammar

    "Who's dom?" spurgte Amanda totalt forvirret.

    Dylan kiggede op på hende.

    "Jeg antog, at det var for dig," sagde han. You don't know a ammar?"

    "No. Gør du?" spurgte hun.

    "Nej," sagde Dylan.

    Han rejste sig og gik hen til ruderne på balkonen og kiggede ud i den sne der kommer ned.

    "Hvad er klokken?" spurgte han.

    "11:45", sagde hun efter et hurtigt blik på hendes ur.

    Dylan ud omkring nogle flere men syntes utilfreds. Det så ikke ud til at han havde fået øje på nogen. Han kom tilbage til hende.