Billionaire Alpha Romance: The Proposal (Mature Gentlemen Book 2) (84 page)

Når cabin attendant vågnede her til morgen, kunne hun se en tynd streg i horisonten at hun mente at være Afrika og følte en twinge af spænding. Afrika! Hun havde aldrig drømt om, at hun ville gå derhen. Da de nærmede sig land, Table Mountain blev synlig, og senere kunne hun se byens udformning - vel en af de smukkeste i verden - at så splid mellem bjergene og havet. Denver havde bjerge, men intet hav, så hun har aldrig set det, og synet af det begejstrede hende.

Kapitel 3 De første indtryk

Når hun var i ankomsthallen vil en repræsentant fra firmaet tog hende under sine vinger og fulgt hende gennem immigration og told, før kørsel til hendes hotel og i en penthouse-suite har en panoramisk udsigt over byen og havet. Det var ud over smukt ligesom suiten. Hun havde aldrig oplevet en sådan luksus. Hun og Jake havde boet i nogle meget komfortable hoteller i Colorado, men intet som dette. Aldrig med store buketter af blomster i stuen og soveværelset med satin lagner på sengene og en væg-størrelse TV's. Hvornår repræsentanten spurgte hende, om hun havde brug for noget, inden han forlod hende, udbrød hun: "Nej, ingenting!" Han fortalte hende, at der var en meget god restaurant på hotellet, men at der var mange i byen, hvis hun følte eventyrlysten, eller, hvis hun følte, hun kunne bestille aftensmad i hendes suite. Men hun følte, at hun allerede havde fået nok eventyr for en dag, og ikke forlade hotellet, indtil hun blev indsamlet den næste dag. Den store menu i restauranten gav hende stress - Jake altid havde bestilt dem begge - men hun spurgte rådgivning af tjeneren, der anbefalede de friske fisk og skaldyr, salat, og creme regerer, som hun nød hver eneste bid af. Den eneste skygge på aftenen var, at hun var alene.

Om morgenen, da hun blev kørt til lufthavnen, lagde hun kilometerlange shacks på den ene side af motorvejen, der blev kaldt Kayalitsha. Først kunne hun ikke forstå hvad disse skure, mindre end 1 Bil garage i Denver, kan være. Fremstillet af alle mulige bjærget materialer, herunder papkasser og presenninger, de var så tæt, at hun undrede sig over, hvordan nogen kunne gå ind og ud af dem. Da hun så vask spredt ud på taget, og vi forstod, at der levede folk på dem, og hun blev totalt chokeret. Hendes familie var blevet fattige amerikanske standarder, men det var noget helt anderledes end denne. Indtil de nåede frem til sidevejen til lufthavnen, hun stirrede hypnotiseret, forsøger at forestille sig, hvordan livet i dem skal være. Hun kunne ikke lade være med at tænke på luksus hun havde oplevet. Hvordan kan et land være med sådanne ekstreme bogstaveligt talt side om side?

Den 2 timer lange flyvetur til Jo'Burg's Oliver R. Tambo Airport var kedelig. Udsigten ud af vinduet så meget det samme som hun havde set flyve fra Denver, bortset fra at der ikke var nogen grønne cirkler, og næsten ingen tegn på menneskelig aktivitet. Kontrasten mellem sardine tin i Kayalitsha og denne tomhed slog hende. Sydafrika er et land af ekstremer, besluttede hun.

På Oliver Tambo, hvor hun blev mødt af et selskab, chauffør, der færgede hende i en limousine til Sandton, hvor selskabets hovedkvarter lå. Han ledte hende ind i Garden Court hotel i Sandton City shopping complex, som kiggede ud til Nelson Mandela-pladsen med sit enorme statue af den store statsmand. Han efterlod hende i receptionen og fortalte hende at hun havde to timer at bosætte sig før selskabet direktør ville komme og tage hende med til frokost. Som i Cape Town, som selskabet havde bestilt hende til en suite - endnu mere luksuriøs end den ene i Cape Town.

Lyndelse Frikkie ankom til hendes suite præcis til tiden. Han var en temmelig kort mand med en enorm mave, hældt ud over bæltet gerne dejen i en kageform, en funktion som selv dyre magtudredning kunne ikke skjule. Hans jakke var rynket og hans åbentstående krave viste, at hans skjorte, selv hvis det var blevet vedtaget på frisk den morgen havde hentet betydelige grime fra hans hals. Hans røde næse forrådt en overdreven tørst efter alkohol så klart som hans mave gjorde en kraftig smag for mad. Med sig havde tre underordnede typer, meget mere præsentabel end han, der dog har bestræbt mig for at tage deres ringere status klar.

Når Tasheka åbnede døren, Frikkie gik forbi hende ind i værelset, men hans tre juniorer introducerede sig, rakte Tasheka og hilste hende affably ved navn. Da alle sad og Frikkie introducerede de tre andre mænd som "Hansie", "Johan" og "Rudi" og spurgte så Tasheka i en overraskende thready stemme, jeg håber du har været godt og at hotellet i Cape Town var tilfredsstillende."

Tasheka sagde, at alt var gået godt, og at det havde været hensigtsmæssigt, så var denne ene. Det var tydeligt, at Frikkie havde forventet noget andet, og de hilsner, gik straks over på erhvervslivet.

"Tasheka, vi beklager meget, at vi alle har tabt 690. Han var af stor værdi for virksomheden, og for mange af os, en god ven. Derfor tilbyder vi vores dybeste medfølelse. Vi er også meget taknemlig for, at du er kommet for at hjælpe os. Jake betydelig personlige ejendele med os, og vi har ingen idé om, hvad de skal gøre med dem. Jeg håber, at i de to dage du er her, vil du være i stand til at sortere dem. Hvad du vil gøre med dem, vi vil gøre. Alt du skal gøre er at spørge. Hansie, her, vil give dig al mulig bistand."

Det var næppe overraskende, at Tasheka øjeblikkelig blevet taget et anstrengt forhold til Frikkie. Hver sort, der vokser op i Amerika kan fornemme straks, når de konfronteres med et race - og i dette tilfælde var det lysende klart. Bortset fra hans manglende evne til at ryste hænder eller ulejlige sig med at få hendes navn korrekt, hans åbenlyse adfærd var upåklagelig, men hans kropssprog talte for sig selv. Jake havde aldrig fortalt hende en masse om hans kolleger i Jo'Burg, men hun joggede, hun huskede, at han havde sagt at han havde meget lidt at gøre med firmaet direktør og troede det var bevidst om ADM's side. Hun kunne godt forstå unddragelse på Jake's side.

Hun viste ingen tegn. Hun var sikker på at hun også ville se meget lidt af ham, og var ikke begejstret for. "Jeg er meget taknemmelig for dit engagement." Så var der en smertefuld pause, hvor ingen kan finde på noget at sige. Endelig Frikkie tog en dyb indånding og beklagede, at et vigtigt emne, som havde blæst op netop denne morgen, som krævede hans øjeblikkelige opmærksomhed, så jeg må desværre konstatere, at han ikke ville være i stand til at spise frokost med hende, men Hansie, Johan og Rudi skulle vise sig at være underholdende udskiftninger. "Hvis du får brug for at kontakte mig, er du velkommen til at gøre det. Han forlod rummet uden yderligere ord.

Når Frikkie var væk, og hans tre stand-ins kom til live. Tasheka mærkede at Hansie. havde været flov over den måde Frikkie havde behandlet hende, og gik ud af hans måde at være venlige og høflige. Han foreslog, at de flytter til en dejlig restaurant lige på Mandela Square. Så snart Tasheka havde taget Frikkie's mål, hun havde været ret frygter den frokost, men da de sad og ordrer, det var et rart og dejligt måltid. De tre bordeaux var interesserede i deres liv i Colorado, og hun i sin omgang spurgte dem om deres stemmeret i Sydafrika. De regaled hende med historier om Jake på kontoret, hvor han havde været meget populære, men det var klart, at ingen af dem havde socialiseret med ham.

Når de var færdige, Rudi og Johan forlod dem til at skynde sig tilbage til arbejdet, men Hansie eskorterede hende tilbage til hendes værelse, og sørgede for at hente hende næste morgen at gå til Jake's flat.

'*

Tasheka havde eftermiddagen fri og synes at udforske, men hvad hun havde set på Sandton vidste åbenbart ikke anderledes nok fra Denver til at sætte yderligere tryk på hende allerede trætte fødder. Desuden smart kjole hun havde på, at formaliteterne i morges virkede alt for ubehageligt at tilbringe mere tid i, så hun tog et bad, pakkede den bløde kappe leveres af hotellet omkring hende og satte sig med sine fødder op til eftertanke.

Hun havde masser af ting at tænke på. Selv om læ og usofistikeret, var hun langt fra dum, og specielt klog på mennesker. Hun var klar over, at de fire mænd hun havde tilbragt morgenen med havde været mindre end helt ærlige overfor hende, muligvis fordi der var ting de havde villet skjule, eller måske bare fordi de ikke tænkte hendes vigtige nok, klog nok, eller interesseret nok til at genere med udenfor det var høflig.

Hun havde lært, men meget mere end de var afslørende. Hun antog, at Frikkie's racisme udvidet til 690 samt hendes, hvilket betød, at Jenny var efter al sandsynlighed token black i organisationen. Hun vidste fra Jake, den sydafrikanske regering var under stærkt pres for at sætte folk i høje stillinger i deres virksomheder, og forsøgte at gøre det uden at give køb på nogen saerlig kontrol. Hun havde set det samme foregår i USA, og hun troede, en amerikansk sort sandsynligvis ville virke mindre truende end en sydafrikansk sort til mennesker fejlagtigt antager, at racisme var en ting af fortiden i Amerika. Jake havde aldrig talt om sit arbejde i Sydafrika, der kunne godt have været fordi han ville have været bevidst om hans fornærmende situation holder en høj stilling med meget lidt strøm.

Hun skulle læse mellem linjerne i det Frikkie's tre marionetter havde sagt at han kunne virke meget populære på kontoret, som Takesha vidste Jake ville være, havde han ikke været betragtet som en ven. De faktisk vidste meget lidt om ham.

Tasheka vidste, at Jenny var en selskabelig type og ville have søgt stipendium for sin fritid uden for kontoret, da det stod klart, at han ikke ville finde det på kontoret. Hun undrede sig over, hvorfor han aldrig havde nævnt det, men det gav hende en ane, at hvad han gjorde og hvem han ikke ville behage hende. Hun tænkte, at hun måske ville få mere at vide når hun havde sine personlige ejendele til sin rådighed. 

Efter disse overvejelser, Tasheka faldt i søvn, og da hun vågnede var hun sulten. Hun igen fandt langer ud på en af de eksotiske restauranter i hotellets brochure, men i stedet valgt at bestille et måltid leveret til hendes værelse, der skal udforske sydafrikanske tv som var noget af et eventyr i sig selv. Hun fandt nyheden meget interessant. Som de fleste amerikanere, hun havde antaget uden at overveje det nøje, at afviklingen af apartheid havde kureret Denmark's race problemer. Så nyhederne, fuld af vold og bitre argumenter var en åbenbaring. Hun vidste, problemet var ikke forsvundet i USA, men i det mindste var det skjult, som hun mente var bedre.

Kapitel 4 nye afsløringer

I morgen Hansie hentede hende og kørte hende til Jake's lejlighed, som var meget rummelig og luksuriøs. Hun blev overrasket, da Jake havde vist nogen særlig smag for luksus hjemme, men så gik det op for mig, at lejligheden var blevet leveret af firmaet og viste deres smag end Jake's. Start et nærmere eftersyn, hun åbnede skabet i soveværelset, hvor hun fandt en række flotte dragter. Der var kun tre i hans skab derhjemme. Under det var der en række sko. Hvis det virkelig var Jake's lejlighed, flyttede hun videre til den næste skab hvor hendes totale overraskelse fandt hun et dusin kjoler med matchende sko nedenunder. Hun lukkede sine øjne, forventning om, at når hun åbnede dem, at hun ville finde på kvinders tøj væk, men selvfølgelig var de ikke.

Målløs, hun forsøgte at tænke på alternative løsninger på det problem, de præsenteres. Hun var så sikkert som kunne være, at Jenny var ikke en cross-dresser. Det var en latterlig idé. Var han så en af hans kollega's kone, ved at gemme dem? Men den idé blev ikke mindre grotesk end den første. Tanken om, at han havde en kvinde at leve sammen med ham virkede ikke mindre grotesk, men når hun så i hans kommode skuffer for at sikre, at der ikke var lige så latterlig som det syntes, hun fandt lacy kvinders undertøj, str. 4 - ting hun havde aldrig tænkt på selv at bære: sort snor med sange dekorationer, røde silke brystholdere med huller til brystvorterne. I vildelse, hun tømte alle hans skuffer og fandt sex hjælpemidler hun havde ingen anelse om eksisterede, og som det tog hende et par minutter at finde ud af.

For paf for yderligere udforskning, hun trak hende ind i stuen og kollapsede på sofaen. Som det var en drøm, men også smart at tænke et øjeblik det var, begyndte hun at søge hendes hukommelse for nogen anelse om, at hun muligvis er gået glip af, men det lykkedes ikke at finde en eneste, bortset fra hans mere langvarige ophold i det sydlige Afrika, som hun havde troet, var resultatet af en øget arbejdsmængde. Da hun kunne se det, blev hun nødt til at acceptere, at den faldende hyppighed af deres kærlighed, som hun havde troet, var den normale køling fra et ægteskab, var en lavastrøm.

Det faktum var, at de begge havde levet på en løgn i op mod to år. Jake havde tyet til den polygame liv forfædre, men uden ærlighed i den traditionelle version.

En tanke pludselig skræmte hende. Havde 690 gift denne kvinde? Hun havde ingen tvivl om gyldigheden eget ægteskab: hun og Jake var gift før han havde hørt om Sydafrika. Men der var et ægteskab gyldigt i henhold til sydafrikansk lov, som betød, at denne kvinde havde ret til halvdelen af Jake's ejendom?

Den tanke sendte hende i panik over hans skrivebord hvor hun fandt en række personlige dokumenter, men intet andet ægteskab. Faktisk, nu hvor hun kunne se det hele mere roligt, det var alt, hvad der tyder på, at kvinden havde boet med Jake, men blot havde været en hyppig gæst. Der var ingen billede på natbordet, ingen kvindes touch i møblerne, kosmetik eller feminine hygiejneprodukter i badeværelset. Undtagen for den uventede luksus, lejligheden var præcis som hun havde forventet, Jake's lejlighed. Det var lidt bedre, tænkte hun, men kun lidt. Hendes liv var fuldstændig knust. Hun kæmpede tårer. Hun ville ikke synke, men i flere minutter, hun bare lukkes ned og tænkte.

Hvis man får en ny idé, tog hun sin bank bog og udtalelser og gennemsøgte dem for tegn på hvad Jake's arrangement med kvinden havde været og var glad for at finde en fast månedlig overførsel til en bankkonto, men ingen dyre indkøb for ting som måtte være gaver. Hvis Jake's forhold til kvinden havde været blot kommercielle, følte hun sig bedre om det. 

Hun havde været for eftergivende. Hun burde have vidst, at Jake's behov for ledsagelse ville føre ham paa en eller anden maade at sikre den. Og hun vidste også, at i et mærkeligt sted for en mand uden lokal tilknytning, er den letteste i forhold til form, Jake havde dannet. I de første år, hun huskede, Jake havde foretaget regelmæssige anmodninger at hun besøger ham, som en frygt for flyrejser og generel træghed gjorde hende ikke. Stakkels kære, hun havde svigtet ham.