Ruined by the Marquess: A Forced Marriage Historical Romance (Arranged Marriage Historical Romance Traditional Regency Romance) (Alpha Male Matchmaking Romance Historical Victorian Romance) (37 page)
"Hvor er hr. David Wright?" Kris spurgte sygeplejersken på byens hospital.
"Han er i indsatsområdet lige nu. Hvem er du?"
"Jeg er hans datter. Hvad skete der med ham? Er han okay?" Rachel mente, at hun var ved at bryde sammen på grund af uro. Den emotionelle omvæltninger i de sidste par timer havde vist sig at være for meget for hende.
"Han led et større angreb, men bare rolig, han er uden for livsfare. Vi vil flytte ham til opvågningsstuen meget snart".
"Gudskelov!" Rachel drog et lettelsens suk. Trods de åbenbaringer, Kris havde gjort, Rachel elskede sin far. Der må have været nogle gyldige årsag bag alle de løgne, han fortalte hende. Kris klappede hende let på skulderen og hun var glad for, at hun havde ham rundt på dette afgørende tidspunkt.
Efter et par timer, Rachel blev informeret om, at hendes far var i opvågningsstuen og ønskede at se hende. Kris ville give far og datter nogle alene timer så derfor blev han tilbage på trods af Rachel til at ledsage hende.
"Åh min prinsesse! Værsgo!"
"Hvor er du far?" Rachel forsøgte hårdt at kæmpe imod hendes tårer. Hun hadede at se sin far så svag og skrøbelig.
"Jeg har det fint, mit barn. Kommer her," han klappede forsigtigt på siden af sengen, hvor han lå. Rachel gik hen til ham og satte sig på kanten af sengen. Han tog sin lille hånd i hans store og begyndte at tale langsomt i en hvisken.
"Rachel, men jeg vil fortælle jer noget. Men du må love mig at du vil prøve at forstå min holdning og begrundelsen bag nogle af de beslutninger, som jeg for år tilbage efter jeg er færdig".
Rachel vidste, at hendes far ønskede at bekende, hvad han gjorde, så hun nikkede blot. Hun ville fratage ham den byrde.
David begyndte: "Kris er kommet tilbage til livet for en grund. Du husker den dag 10 år tilbage da han kom til mit kontor for at bede om din hånd i ægteskab? Jo, den dag jeg….jeg fornærmet ham. Det, jeg gjorde ham tro, at han var uværdigt Rachel og jeg slog hans selvværd så meget som jeg kunne. Jeg elskede dig så meget, og den blotte tanke om du lever i fattigdom med at afsky mig. Jeg vidste, at han var en stædig og med respekt for mennesket, og han ville ikke tage nogen penge, tilbød jeg ham, så jeg måtte finde en måde at få ham til at gå."
"Hvorfor gjorde du det far? Du vidste hvor meget jeg elskede ham…"
"Jeg synes, det var en ren forelskelse, du filten til fyr, og jeg tænkte, at med tiden, vil komme over ham. Tro mig, Rachel, jeg ønskede, at du skulle leve et lykkeligt og tilfreds liv…".
"Jeg har været glad og tilfreds med Kris..…"
"Jeg indså, at meget sent my dear. Det slog mig at se jer ramadanen for ham dag ud og dag ind. I omkring to år, jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at finde ham og til sidst, jeg fandt ham. Han var i Spanien og havde startet sin egen virksomhed med hjælp fra nogle af hans venner. Jeg begyndte at holde øje med ham, da han trivedes og udvidet sin forretning. Min hårde fornærmende ord havde motiveret ham at bevise sin kunnen og jeg var mere end lykkelig for at se ham. Faktisk havde jeg lovet mig selv, at jeg ville få revanche mellem jer to, men derefter……alt dette skete," sukkede han. "Jeg er virkelig ked af, at jeg gjorde, Rachel. Tilgiv mig. Og hvis det er muligt, bør du ikke hader mig….".
Rachel havde aldrig set tårer i hendes faders øjne. Hun omfavnede ham og svarede: "Jeg kan ikke hade dig daddy….aldrig!"
"Nu, hvor jeg tænker på det Rachel, Kris's handlinger er velbegrundede. Jeg knuser hans kærlighed og tillid under mine fødder, og han ønsker at få tilbage på mig. Men hvad han ikke ved er, at han er såre dig også med alt, hvad han laver….og jeg vil ikke tolerere den. Jeg skal gøre ham til fornuft, fordi jeg ved, at han stadig elsker dig. Ved at såre jer, han er såre ham".
Rachel vidste ikke hvad han skulle sige. Hun ønskede at fortælle sin far, at Kris havde allerede fortalt hende sandheden og var villige til at give deres selskab, men hun ønskede, at hendes far kunne blive bedre.
"Far, du har brug for hvile nu. Prøv at få lidt søvn…"
"Jeg vil ikke være i stand til at sove indtil jeg få revanche. Rachel, gør mig en tjeneste og få ham til at mødes med mig. Jeg vil gerne undskylde ham for alt det, jeg har gjort", David tigget.
"Jeg er lige her hr. Wright." Kris stod i døråbningen med en bevogtet udtryk i ansigtet.
"Kris…..??? Er det dem?"
"Ja, det er meget mig. Den eneste forskel er, at jeg ikke længere unge, sårbare Kris Frances Ville."
"Jeg ved, at søn, jeg ved det godt".
Rachel skød en advarsel blik på Kris, hemmeligt beder ham om at være høflig og venlig. Kris ønskede at fortælle hende, at hun ikke behøver at bekymre dig. Han havde allerede hørt de fleste af deres samtale og var mere end villige til at tilgive David nu, at han vidste, at hans tidligere handlinger. Han gjorde, hvad han mente var bedst for hans datter.
"Kris, må jeg sige, du har de mest skarpsindige forretningsmæssige kompetencer. Jeg havde ikke den mindste ide om denne overtagelse".
"Jeg tager det som en kompliment, hr. Wright".
"Det var ment som en kompliment! Jeg er forbløffet over mængden af succes og omdømme, som du har opnået i de seneste par år. Tillykke!"
"Tak, men jeg skylder dem en del af æren for dette. Havde det ikke været for jeres Øhm…. skal jeg sige
motiverend
e
ord, tror jeg ikke jeg har været sådan en succes!"
David klukkede, og atmosfæren i rummet lettet op øjeblikkeligt.
"Kris, jeg undskylder for alt, hvad jeg har sagt og gjort i fortiden. Tro mig, jeg ville bare beskytte min datter. Jeg troede, at hendes liv ville blive ødelagt, hvis hun giftede sig med dig og som er mit eneste barn, kunne jeg ikke lade ske for hende. Jeg gjort mig i at være en god dommer i karakter men jeg svigtet den dag. Jeg tror, at jeg allerede havde bestemt mig at du blot var en ung cad, der ønskede at gifte sig med Rachel for hendes penge. Jeg vidste ikke selv gøre en indsats for at se dit potentiale….." David's stemme var tyk af følelser.
Kris kunne tydeligt se skyld og anger er ætset på hans ansigtstræk. Han følte medlidenhed med den mand, der så så skræmmende og frygtindgydende for 10 år siden.
"Jeg kom her med en mission Mr. Wright. Jeg kom tilbage for at kræve det altid havde været min," han kiggede på Rachel med bestemt udtryk i øjnene. "I dag vil jeg igen spørge dig om din datters hånd i ægteskab."
Rachel kiggede på ham i chok, men Kris kunne se hendes øjne glinser med unshed tårer. Hun forsøgte at bevare roen, men han vidste, at hun var et nervøst vrag.
"Jeg kunne ikke være mere tilfreds jeg ville med dette arrangement" et stort smil spredte sig på den gamle mands ansigt, der på mirakuløs vis fik ham til at se yngre ud. "…Men jeg bliver nødt til at spørge min datter først. Rachel, hvad mener I om dette forslag?
Rachel kiggede bare tårevædet fra den ene mand til den anden med et smil så smukt, at Kris kæmpede trang til at tage hende i sine arme.
"Jeg har ventet i ti lange år, før dette forslag daddy. Jeg tror, at jeg vil acceptere det!"
Slutningen
Bonus Book 2
En krig i
Paige Parker
© Copyright 2016 by FamiMK Media & Publishing, LLC - All rights reserved.
Dette dokument er med til at give nøjagtige og pålidelige informationer i relation til emnet og spørgsmål. Publikationen er solgt med ideen om, at forlaget er ikke forpligtet til at aflaegge regnskab, officielt tilladt, eller i øvrigt kvalificeret service. Hvis rådgivningen er juridisk eller professionel, en øvet person i erhverv skal bestilles.
- en angivelse af de principper, der blev vedtaget og godkendt på lige fod med et udvalg af American Bar Association og et udvalg af forlag og foreninger.
På ingen måde er det lovligt at reproducere, kopiere eller overføre nogen del af dette dokument i enten elektronisk eller i trykt format. Optagelsen af denne publikation er strengt forbudt og enhver oplagring af dette dokument er ikke tilladt uden skriftlig tilladelse fra udgiveren. All rights reserved.
Oplysningerne heri angives at være sandfærdig og konsistent, at ethvert erstatningsansvar i forbindelse med manglende opmærksomhed eller andet, ved enhver brug eller misbrug af politikker, processer eller retninger, der ligger i det ensomme og totalt ansvar for modtageren læser. Under ingen omstændigheder vil et retligt ansvar eller skyld holdes ind mod publisher for nogen erstatning, erstatning eller monetære tab på grund af informationen heri, enten direkte eller indirekte.
Respektive forfattere ejer alle ophavsrettigheder, der ikke er ejet af forlaget.
Oplysningerne heri er afgivet til orientering alene og er universelle. Præsentationen af information er uden kontrakt eller nogen form for garanti.
Varemærker, som anvendes er uden samtykke, og offentliggørelsen af varemærke er uden tilladelse eller opbakning fra ejeren af varemærket. Alle varemærker og brands indenfor denne bog er afklaring af formål og er ejet af ejerne selv, som ikke er tilknyttet dette dokument.
Forkert
Ava lægge hendes sygeplejerske uniform i mørket, klar til arbejde så stilfærdigt som muligt. Hun havde ikke lyst til at vække sin kæreste Ethan i søvne, men det var ikke fordi hun prøvede at være hensynsfuld over for sine følelser. De havde fået ind i en kæmpe kampen natten før, den første egentlige kamp de nogensinde havde da sammen. Ava var stadig så chokeret og såret, hun ikke troede hun kunne opleve Ethan i det øjeblik uden at skrige i hans ansigt, så hun begrundede det bedste for at undgå ham.
Ava og ethans forholdet havde været lykkelig, eller i det mindste det er måden hun kunne lide at tænke på det. Ethan havde været hendes college sweetheart og de havde været et par lige siden deres andet år. Han var kommet fra penge og Ava var et land pige, født og opvokset i Michigan, hvor de begge har gået i skole og nu levede. Hun ville aldrig have troet, at to af dem kan være forenelige, men når deres verdener havde stødte, de blev hurtigt uadskillelige. Ethan viste Ava levevis end hun var vant til og gjorde det til en vane at forkæle hende rådden. Han havde altid været venlig, rar og loyalitet over for hende, alt hvad en pige nogensinde kunne ønske sig af en kæreste. Ava føltes som Ethan måske virkelig være den ene, og hun var meget tilfreds og tilfreds med deres liv sammen i East Lansing, Michigan. I hendes øjne, hun havde den perfekte eventyrlig romance og Ethan var hendes Prince Charming.
Alt tilsyneladende ændret på en kort nat for parret, og Ava's blod kogte da hun reflekterede over deres argument. Hun var kommet hjem fra V.A. hospital, hvor hun arbejdede på at koge dem begge et dejligt måltid mad. Ava havde god grund til at fejre, og hun kunne ikke vente med at dele hendes glædelige nyhed med Ethan. Under sit ophold i arbejdet, Ava var gået online og tilmeldt sig tilbage til skolen. Hun nu havde en sygeplejerske-graden og det havde altid været hendes drøm om en dag at blive en læge. Ethan var en jura studerende og nyuddannet selv. De havde tilbragt mange nætter deler de deres drømme og ambitioner med hinanden. Nogle af hendes yndlings stunder de havde delt var under hovedpuden, spekulere og forestillingerne om, hvad deres fremtid vil være. De ville være et super par, en jurist og en læge. Ava følte sikker både i deres succes og deres forhold. Det viste sig, at Ethan havde nogle nyheder af hans egne, men Ava aldrig havde forestillet sig, da hun så den begejstrede udtryk i øjnene, at det ville betyde døden for hendes egne drømme og deres liv sammen som hun vidste det.
Ava serveres måltidet hun havde forberedt, helt fyldt, og hun kunne ikke vente med at spilde bønnerne. "Babe jeg har fantastiske nyheder!" begyndte hun, at hendes partner ville blive lykkelig med hende. "Du er gravid!" Ethan gættet, kun halvt for sjov. Ava grinede af hans iver, hun troede det var rørende, at han følte sig så sikker på at starte en familie med hende. Tidligere på måneden, Ethan havde affyret og Ava havde ikke tøvet med at sige ja, men hun var ikke klar til børn på dette punkt i hendes liv. "Nej, ikke sådan noget…" Hun begyndte igen, men Ethan afbrød hende. "Ja, det kan være i kortene for os snart," Ethan fortalte hende. Han fortsatte med at forklare, at hans far havde tilbudt ham en topposition på familiens advokatfirma i staten New York og Ethan havde accepteret. Mens hun var glad for ham, Ava, chokeret og såret, at han ikke ville overveje selv at spørge hende først. Han vidste at hun var kun i stand til at gå i skole på baggrund af stipendier, hvilket ikke var nemt overføres til en anden skole, og endnu mere så han vidste hvor meget bliver en læge havde betydet for hende. Ava elskede hendes arbejde på v.a. hospital, hun kom fra en militær familie og arbejde med soldater og krig dyrlæger fik hende til at føle opfyldt. Nu Ethan forventes hun at få alt op og bliver en stor, tung, husmor. Det ville være rart at Arbejd aldrig igen, men ikke for Ava, var hun virkelig brænder for sit arbejde. Hendes betænksom og omsorgsfuld prins behandlede hende som et stykke jord, hvor hun var at gøre som han sagde, og ikke sætte spørgsmålstegn ved noget. De kæmpede i timevis men nægtede han stadig at se tingene på hendes måde, og stadig ikke var til at rokke. Hun gik i seng, føler i stykker og forslået usikker nu om hvad hendes fremtid med ham virkelig betød.
Ava endelig følte en lettelse for hendes kørsel til arbejde. Det var rart at slippe for al negativitet tilbage stagnere i hendes lejlighed og gå ud og gøre noget godt i verden. Ava vidste, hvor vigtigt hendes arbejde på v.a. var og hun følte sig berørt af liv og historier om hver soldat, hun mødte. Alle havde overlevet rædsler, hun kan ikke engang begynde at forestille sig og havde kæmpet tappert og modigt for deres land. De var gode mænd og modige mænd, som krigen havde gjort megen skade på. Hun følte på en måde taknemmelig over at kunne hjælpe dem med at rehabilitere sig selv og helbrede disse sår. I dag ville hun være et af de hospitaler nyeste patienter. Jeg kommer fra en lille by, følte hun det, som om hun vidste næsten enhver soldat ved navn og vidste deres historier. Lucas havde netop vendt hjem fra udlandet hvor han var blevet såret af en vejside bombe. Han havde mistet brugen af hans højre ben, men lægen sagde, at hans sag var håbefuld. Med den rette pleje og behandling, han ville være helt rehabiliteret i en kort tid. Ava elskede at høre og se historier på første hånd, og hun var overbevist om, at Lucas skulle være en af dem.
Lucas var roligere og mere reserverede end hendes andre patienter alligevel klarede sig godt. Han var påfaldende smuk, høj, mørk og mystisk. Alle sygeplejersker stod med chancen for at arbejde sammen med ham, men det lod til, at han kunne lide Ava det bedste og vil ofte ønske at arbejde sammen med hende. Det var ikke et usædvanligt syn for en soldat, der vender hjem fra krig for at være asociale og kun føler sig trygge omkring personer, de var bekendt med allerede, så de læge tildelt Ava til ham på en mere permanent basis. Tog det kun en lille uge til Lucas til at varme op til Ava. Han var et land dreng født og opvokset, ligesom hende, og de fik sammen meget let. Hun skubbede og motiverede ham ud over hans trøst, og han påskønnede. Ava kan allerede se holdningen ændre på ham, fra da han havde først begyndte at komme til V.A. Han virkede mere håbefuld og positiv over hans inddrivelse, der virkelig har gjort hende glad. Jo mere de talte, og jo mere man lærte hinanden at kende , jo mere hun kunne lide ham. Ava havde altid følt en tæt forbindelse til sine patienter og at kende dem og deres historier blev alle led i processen, men hun følte det i vidt forskellige situationer og Lucas kunne have været meget nære venner.
