Mysterious Love: A New Adult Billionaire Romance (20 page)

Stepping ud af bruseren, var mine nerver stadig strakt til deres grænse. Jeg havde brug for en cigaret, hurtig! Jeg lod min krøllede langt hår lufttørre, sat på en lang kjole, der afslørede mine nøgne skuldre og gik til mit hotelværelse balkon. Jeg tænkte om flyvning tilbage første ting om morgenen, og jeg forestillede mig at jeg aldrig ville se Lucian inden da. Så der virkelig kunne ikke være nogen mulighed for ham at prøve noget med mig. Så snart denne tanke kom, nogen bankede på min dør.

Jeg åbnede døren og så, at det var Lucian. Min mave er faldet, men jeg benægtede, hvad Theodore delt med mig. Ville min arbejdsgiver faktisk prøve noget med mig? Så i stedet for at lytte til min intuition, inviterede jeg Lucian i.

"Hej hvad sker der?"

"Ked af at komme på denne måde, Raven," kiggede han mig over. "Jeg købte du jordbær. Jeg ved, de er din favorit. "

"Åh, tak, sir. Jeg mente, Lucian, for fanden! Undskyld, jeg er lidt stresset. "

Han trådte ubehageligt tæt på mig, og jeg kunne lugte blandingen af skotsk og hans dyre cologne. Min mave vendte sig, og jeg begyndte at vride sig.

"Du ved, Raven, jeg kan gøre en gestus, og du vil aldrig kalde mig sir igen." Han lagde sin frie hånd på min skulder.

"Om forladelse?" Svarede jeg træde tilbage. Han kiggede på mig med hans hoved sned ned og øjne kiggede ud under brynene. Men denne gang hans blik var mere pervers ligesom han ejede mig og var kommet til at kræve sin præmie. Der var noget galt med hele denne situation. Theodore havde ret!

"Rygning igen? Hvornår vil du holde op? «Spurgte han og tog min cigaret fra min mund, der kommer tættere og tage et pust. "Du ved, hvorfor jeg hader det, når kvinder ryger? De er provokerende. Altid stikning noget i munden. Det er som om de beder om det.Er du beder om det? "

Da han talte, forsøgte jeg at træde tilbage og få afstand, men muren var nu bag mig.Han kom nærmere, faldt skål af jordbær, han bragte mig og greb mit ansigt til at kysse mig. Væmmes, kiggede jeg over den anden side, skubbede ham og fik den nødvendige plads. Mit ansigt følte skyllet og jeg rasede med had. Lucian lo og stormede ud af lokalet.

Før denne aften ville blive værre, jeg låst mit værelse og kaldet til at fortælle Theodore om alt. Jeg var næsten græd, da han spurgte mig oplysninger om, hvordan dette skete. Han var betryggende mig, at alt ville være i orden, og bare lyttet til mig.

"Se, det hele kommer til at være okay, baby," forsikrede han.

"Jeg kan ikke tro, han kører en virksomhed og får væk med det," Jeg var åbenlyst græde. "Jeg bare nødt til at holde op, fordi jeg ikke kan arbejde for den mand længere."

"Jeg tror, det er den bedste ting at gøre," så var der en lang tavshed. "Kom hjem, kærlighed, det vil alle være i orden."

"Vil det?" Jeg spekulerede på, om vi nogensinde ville være i stand til at vende tilbage til lige efter alt det, som fremgik denne aften. "Jeg var klar til at stille de samme ting. Vil tingene ændre sig på en dårlig måde nu, at du ikke vil se mig på arbejdet? "

"Jeg ved det ikke,« stammede han for et svar. "Jeg tror det ikke, jeg tror det er bedst.Vi vil ikke skjule for andre længere, vi kunne gå på datoer. Vi kunne faktisk være en gennemsnitlig par. "

**********

Den næste dag var en endnu større udfordring, da jeg var nødt til at rejse med en person, som jeg er helt foragtede nu. Flyvningen blev forsinket et par timer, og jeg var nødt til at hjælpe Lucian, foregiver intet skete. Han var at købe dyrt tøj og legetøj til sine døtre og kone derhjemme. Jeg var væmmes.

Hvordan kan nogen være så naturlig? Vidste hans kone vide, hvilken type af en mand, hun havde derhjemme? Jeg ville have fortalt hende mig selv, hvad en forfærdelig person, han var, men jeg vidste ikke, hvad godt det ville udrette.

Var min dag kommer til at være værre end dagen før? Selvfølgelig efter lovende Theodore jeg skulle til tekst ham hele dagen til at lade ham vide, at jeg var fint, jeg faldt min telefon midt i en samtale og skærmen brød. Jeg kunne kalde mor fra Lucian telefon, men hvordan kunne jeg lade Theodore ved, at jeg var fint uden at risikere sit job? Vi næsten bordede flyet, da jeg havde den største idé.

"Lucian, kan jeg ringe til kontoret og lad revisor kender min telefon brød? Vi bedre sat i for en ny telefon. "

"Du er en klog pige. Her. Lade alle vide, så de ikke vil ringe til dig for ingenting og få bekymrede, "sagde han ivrigt rakte sin telefon til mig.

Da jeg ringede til kontoret, jeg lade alle kender min telefon brød og Theodore lod han havde brug for nogle dokumenter oversættelser. Hans stemme lød lettet, jeg vidste, at han kunne ikke vente for mig at komme hjem igen. Samtidig blev Lucian bliver mere bekymrede. Jeg færdig opkaldet hurtigt og rakte sin telefon tilbage til ham.

"Får du en person fra kontoret?" Spurgte han mig ud af ingenting med det samme modbydelige opad look.

"Hvis jeg ikke nødvendigvis lide dig det betyder ikke, jeg er bundet til nogen. Jeg er en fri kvinde. Og på grund af din "en simpel gestus 'Jeg giver op. Tak for denne chance, men jeg har ikke længere nogen respekt for dig. Jeg holdt op, og hvis du nogensinde rører mig med dine beskidte hænder igen, vil jeg bryde dem ud og give dem til din kone som bevis for din 'enkle bevægelser! ""

Han stirrede tilbage på mig med en ubøjelig blik og vendte ryggen til mig at få på flyet. Vi har ikke engang deler et enkelt ord, ser eller meget mere end blot afstanden mellem hver af vores pladser. Og det var bedst på den måde. Jeg mente hver sidste ord, jeg fortalte ham. Jeg kunne begynde at genopbygge mit liv med en fornyet energi og frihed, som Theodore og jeg aldrig havde oplevet før. Nu er alt jeg ønskede at gøre, var at gå hjem og hvile for første gang i uger.

Kapitel 7 - Når Past Comes Knocking

Home sweet home, et dejligt sted at være efter alt det vanvid. Pludselig kunne jeg forstå ting bedre og have et bedre overblik over de nøjagtige indre funktioner i virksomheden. Q10 var bundet af hemmeligheder og anliggender, ikke af respekt og professionalisme. Sladder jagthunde, nepotisme, og tilbage historier bugne, jeg havde fået nok af dette sted og fået en meget bedre forståelse for min snap dom til at forlade dette sted.

Theodore var strålede fra øre til øre, da han så mig, og jeg så endda en tåre strøm ned ad hans kind. Han elskede mine sidste linjer til Lucian og sagde, at han ønskede, han kunne sige noget så fed som jeg havde. Efter at have forladt Q10, vores forhold blev stærkere. Nu kunne vi gøre noget vi ønskede, så vi lejet en bil, og han kørte mig til en anden by. Han overraskede mig med en romantisk picnic serveret med en frisk frugt plade og en flaske champagne. Vi kom hjem og holdt hænderne, mens du går til landbrugerens marked for at få dagligvarer.

Den følgende søndag, var jeg alene hjemme og nyder en kop te foran fjernsynet.Theodore besøgte sin datter, så jeg lod ham nyde tiltrængt far-datter tid alene. Kort efter midnat, hørte jeg et knæk på min dør. Forsigtigt, jeg peeked gennem kighul at se, hvem der kan stoppe med på et så sent tidspunkt.

"Please Raven", en gammel, velkendt stemme kaldes fra bag døren. "Lad mig komme ind! Jeg har ingen at gå til! Du er mit eneste håb! "

"Jesus, Alex!" Jeg var chokeret over at se min ex-kæreste på fire år stod ved hoveddøren. "Hvad skete der? Hvorfor græder du? "Jeg smed døren åben for at se ham med hans kropsholdning kollapsede frem, tårer hælde ned ad hans kinder og hans krop ryster med hvert ord.

"Hun forlod mig, sh-hun forlod og tog alt!" Han trådte frem og lænede ind i mig."Mit hus, min bil, mine penge."

Jeg var mere end bedøvet på mange niveauer. Først og fremmest, dette er den mand, der forlod mig og hængt mig ud til tørre endnu var han her ønsker min hjælp. Hvad der præcist skulle jeg gøre? Mine følelser blev blandet med retfærdiggørelse og sympati. Jeg havde aldrig ønsket nogen syg vilje Alex og jeg følte alle bedre om vores split, da Theodore kom. Men så igen, det samme vagabond, der opdele to af os vendte sig mod ham og en lille sadistisk stemme i mit baghoved fejres. Jo mere han afslørede, hvad der var sket, jo mindre hævngerrige jeg var. Det var trist, og ingen nogensinde ville fortjener dette.

"Hvad skal jeg gøre?" Han kiggede op på mig. "Please, Raven, jeg beder dig, jeg har brug for et sted at bo, i det mindste for et par uger, indtil jeg får min løn og finde et sted.Jeg har ingen anden! "Råbte han klamrer sig til mine skuldre. Den desperation i hans øjne fyldt mit hjerte med tomme tilfredshed. Men da han kiggede på mig anden gang, jeg indså, at jeg var en ond person, og en forfærdelig menneske, hvis jeg bare smed ham tilbage ud på gaden. Han havde kun en stor kuffert fuld af tøj og hans id. Af hensyn til respekt for det faktum, at jeg har givet denne mand en del af mig selv i fortiden, jeg troede, vi kunne stadig være høflig og hjælpe ham som en ven.

"Det er i orden, kan du sove på sofaen," Jeg vinkede til ham at komme ind. "Er du sulten? Jeg har nogle dampet veggies og tofu. "

"Du er en gudinde!" Han tørrede sine tårer væk med sin frakke ærme. "Tak! Jeg lover jeg vil gøre mit bedste for ikke at genere dig. "

Der var kun én ting, jeg havde glemt.
Hvad vil Theodore mener om alt dette?Hvordan ville han håndtere denne situation? Jeg vil forklare, at der ikke er noget mellem Alex og mig, men han vil have nok tillid til mig? Vil vi vejr denne næste storm?
Mit sind begyndte at bakke pedal og forsøge at finde ud af en måde at alle ville være glade, men alt jeg fandt var undskyldninger og løgne, at jeg kunne skabe. Jeg har ikke lyve før, så jeg var ikke til at starte nu.

Hvad hvis han giver mig et ultimatum?
Jeg var fanget. Jeg kunne ikke bare fortælle Alex til at flytte et andet sted hen, kan jeg ikke elsker ham, men jeg havde nok af en samvittighed, at jeg ikke ønskede at efterlade nogen hjemløse. Især en, jeg engang holdt af.

Efter Alex afregnes i og var faldet i søvn, jeg klædt og gik til Theodore. Han var klar til at gå i seng og blev overrasket over at se mig på et så sent time. Jeg skulle til at undgå slagsmål omkring hans sovende datter. Jeg købte nogle kaffe og bad ham om at blive hos mig i bilen, røg og tale et par minutter. Han aftalt. Da jeg ventede på ham nedenunder, blev mine ben rystede, og jeg følte dødsens bange for, hvordan han ville håndtere nyheder.Jeg vidste det, og kunne mærke det. Jeg skulle til at miste ham.

"Hey, kærlighed!" Theodore smilede stort. "Hvad sker der, Hvad laver du op til dette sene? Hvordan var din dag? "Han trak mig i et tæt og omfavnede mig stramt.

"Fortæl mig mere om din, tak," sagde jeg og kyssede ham lidenskabeligt. Jeg var bange for, at jeg skulle til at forlade uden at røre hans læber for sidste gang. Vi begge gik ud for at sidde i min bil.

Han begyndte at fortælle mig historier om hans datter og ekskone. Jeg fandt de fleste af de ord, der kommer ud af hans mund til at blive dæmpet, noget overdøvet af den hektiske besked hoppe rundt i mit hoved. Alt for bange for at fortælle ham sandheden og tage konsekvenserne, jeg udlagt ud og ikke lytte til et ord, han sagde.

"Raven, du græder! Hvad er der galt med dig? ", Sagde han, snapper mig ud af mine dybe tanker.

Når jeg ledes til hans hus, jeg havde hele planlagt ud i mit hoved scenario. Det syntes at være en vindende situation, hvor jeg kunne i det mindste dæmpe sine bekymringer, og han ville være forståelse. Men, i det øjeblik, da mine øjne gav mig væk, jeg vidste, at jig var op. Og, jeg uforvarende røg ud, hvad der skete i den værst tænkelige måde.

"Mit ex ... han flyttede ind. Hans kone forlod ham med ingenting, han havde steder at gå." Theodore smil faldt øjeblikkeligt.

Stilhed. Hans smukke grønne øjne vendte sig væk fra mig, hans udtryk falmet i en marmor sten. Han foldede hænderne over hans mund og hans kropsholdning sank.

"Har du stadig elsker ham?« Han dæmpet gennem hans hænder.

"Selvfølgelig, jeg ved ikke," Jeg nåede at røre ved hans skulder, "jeg kun vil have dig.Det er lige midlertidigt, som venner ... "

"Hvem gør det, Raven?"

"Jeg er bare at hjælpe ham!" Jeg rystede på hovedet febrilsk.

"Hvorfor græder du?" Han stadig afværges hans blik.

"Jeg er bange for, at du kommer til at forlade," Jeg var åbenlyst hulkende. "Jeg elsker dig! Venligst, du- "

"Jeg ved, hvad du vil sige, men honning, har du ikke engang overvejet at flytte ind hos mig. Hvordan kan du stå ham, men ikke lave planer med den, du siger, at du elsker?Det er ikke normal. "Han kastede sine hænder op i protest.

Desperat, jeg tog hans ansigt mellem mine håndflader og græd på hans bryst. Hans hjerte bankede hurtigt, og jeg indså, at han også græd. Det hele var overstået. Jeg gjort en stor fejl. Theodore var min eneste kærlighed, min sande soulmate og jeg mistede ham.

"Stop gråd, Raven," han skubbede mig blidt væk fra ham. "Jeg er ikke god til disse ting. Gud, jeg elsker dig som et fjols! Var jeg bare en crush? Eller var jeg bare godt, når du havde brug for trøst? "

"Du skal ikke sige, at du," Jeg nåede ud til ham, og han flyttede væk. "Du sagde, du skulle bo hos mig. Jeg vil gøre alt, bare tilgive mig denne gang. "

Hans øjne lukkede blidt og en lille strøm af tårer flød ned ad hans kinder. Jeg ønskede dårligt at bringe ham tæt på mig, men han var ikke engang lade mig røre ved ham.Stedet, han overraskede mig og trak mig ind i ham. "Jeg kan prøve så ..." han talte sagte.

Theodore kyssede mig derefter bar mig i sine arme fra bilen til hans soveværelse. Det var den første nat vi gjorde kærlighed uden at udveksle et ord. Den næste dag, jeg vågnede alene, med en note på siden af min seng.

Tilgiv mig, Raven. Jeg kan ikke gøre dette. Jeg kun vil have dig for mig selv. Komme tilbage, hvis du beslutter dig for at være sammen med mig. Men hvis du ikke gør det, bare lad mig glemme alt om dig.

Kærlighed, Theodore

Det var ikke til at afslutte denne måde, så jeg besluttede at stå op og gå efter den mand, jeg elskede. Men, hvor ville han gå? Dette var hans hus, og han havde stadig sin datter, så han kunne ikke gå langt. Eller, kunne han? Og hvis hun var med ham, ville jeg ikke ønsker at gøre hendes første indtryk af mig at være, at en forrykte galning som jeg græd og bad om hendes fars tilgivelse og forståelse. Jeg sprang til mine fødder, sat på mit tøj og brast ud af døren, hensigt at løse dette og hævder den mand, jeg elsker. Uanset hvad det tog ...