Complete Works of Henrik Ibsen (453 page)

V. EBERKOPF.
Men hvad er da det gyntske selv?

PEER GYNT.
Den verden bag min pandehvælv,
som gør, at jeg er ingen anden,
end mig, så lidt som Gud er fanden.

TRUMPETERSTRÅLE.
Nu skønner jeg, hvorhen det sigter!

MONSIEUR BALLON.
Sublim som tænker!

V. EBERKOPF.
Høj som digter.

PEER GYNT
(i stigende stemning)
.
Det gyntske selv, – det er den hær
af ønsker, lyster og begær, –
det gyntske selv, det er det hav
af indfald, fordringer og krav,
kort alt, som netop mit bryst hæver,
og gør at jeg, som sådan, lever.
Men som Vorherre trænger muldet,
skal han bestå som verdens Gud,
så har jeg og behov for guldet,
skal jeg som kejser ta’e mig ud.

MONSIEUR BALLON.
Men guldet har De!

PEER GYNT.
Ikke nok.
Ja, måske for en to-tre etmål,
som kejser à la Lippe-Detmold.
Men jeg vil være mig en bloc,
vil være Gynt på hele kloden,
Sir Gynt fra toppen og til roden!

MONSIEUR BALLON
(henreven)
.
Besidde verdens første dejlighed!

V. EBERKOPF.
Al hundredårs Johannisberger!

TRUMPETERSTRÅLE.
Og alle Karl den tolvtes værger!

MASTER COTTON.
Men først en profitabel lejlighed
til transaktion –

PEER GYNT.
Den er alt funden;
og dertil var vor ankring grunden.
Iaften farten står mod nord.
Aviserne, jeg fik ombord,
beretter mig en vigtig nyhed –!
(rejser sig med hævet glas.)
Det er, som lykken uden ophør
bær hjælp til den, der selv har kryhed –

HERRERNE.
Nu? Sig os –!

PEER GYNT.
Hellas er i oprør.

ALLE FIRE
(springer op)
.
Hvad! Grækerne –?

PEER GYNT.
Har rejst sig hjemme.

DE FIRE.
Hurra!

PEER GYNT.
Og Tyrken er i klemme!
(tømmer glasset.)

MONSIEUR BALLON.
Til Hellas! Ærens port står åben!
Jeg hjælper med mit franske våben!

V. EBERKOPF.
Og jeg med opråb – på distance!

MASTER COTTON.
Jeg ligeså – med leverance!

TRUMPETERSTRÅLE.
Gå på! Jeg finde skal i Bender
de verdenskendte sporespænder!

MONSIEUR BALLON
(falder Peer Gynt om halsen)
.
Tilgiv mig, ven, at jeg en stund
har miskendt Dem!

V. EBERKOPF
(trykker hans hænder)
.
Jeg dumme hund,
jeg holdt Dem hartad for en slyngel!

MASTER COTTON.
Det er for stærkt; kun for en nar –

TRUMPETERSTRÅLE
(vil kysse ham)
.
Jeg, farbror, for et exemplar
af Yankee-pakkets værste yngel –!
Forlad mig –!

V. EBERKOPF.
Vi har alle famlet –

PEER GYNT.
Hvad snak er det?

V. EBERKOPF.
Nu ser vi samlet
i glans den hele gyntske hær
af ønsker, lyster og begær –!

MONSIEUR BALLON
(beundrende)
.
Så det var Monsieur Gynt at være!

V. EBERKOPF
(ligeså)
.
Det er at være Gynt med ære!

PEER GYNT.
Men sig mig dog –?

MONSIEUR BALLON.
Forstår De ej?

PEER GYNT.
Ifald jeg gør, jeg la’er mig hænge!

MONSIEUR BALLON.
Hvorledes? Går ej Deres vej
til Grækerne med skib og penge?

PEER GYNT
(blæser)
.
Nej mange tak! Jeg støtter styrken
og låner pengene til Tyrken.

MONSIEUR BALLON.
Umuligt!

V. EBERKOPF.
Vittigt sagt, men spøg!

PEER GYNT
(tier lidt, støtter sig til en stol og antager en fornem mine)
.
Hør, mine herrer, det er bedst
vi skilles, før den sidste rest
af venskab blaffrer bort i røg.
Hvo intet ejer, letvindt vover.
Når man af verden råder knapt
den stribe muld man skygger over,
man til kanonmad er som skabt.
Men står man berget på det tørre,
som jeg, da er ens indsats større.
Gå De til Hellas. Jeg skal sende
Dem gratis væbnede iland.
Jo mer De øger stridens brand,
desbedre kan jeg buen spænde.
Slå smukt for frihed og for ret!
Løb storm! Gør Tyrken helvedet hedt; –
og slut med hæder Deres dage
på Janitscharens lansestage. –
Men hav mig undskyldt.
(slår på lommen.)
Jeg har mynt
og er mig selv, Sir Peter Gynt.
(han slår sin solskærm op og går ind i lunden, hvor hængekøjerne skimtes.)

TRUMPETERSTRÅLE.
Den svinske karl!

MONSIEUR BALLON.
Ej sans for ære –!

MASTER COTTON.
Å, æren, den fik endda være;
men tænk jer, hvad enorm profit
for os, hvis landet slog sig frit –

MONSIEUR BALLON.
Jeg så mig alt som sejervinder
i kreds af skønne Grækerinder!

TRUMPETERSTRÅLE.
Jeg så i mine svenske hænder
de heltestore sporespænder!

V. EBERKOPF.
Jeg mit uhyre fædrelands
kultur så spredt til lands og vands –!

MASTER COTTON.
Det værste tab er det reelle.
Goddam! Jeg kunde tårer fælde!
Jeg så mig som Olympens ejer.
Hvis berget svarer til sit ry,
så må der findes kobberlejer,
som kunde tages op påny.
Og dertil denne elv, Kastale,
hvorom der går så megen tale,
med fald på fald, beregnet lavt
til mer end tusend hestes kraft –!

TRUMPETERSTRÅLE.
Jeg går endda. Mit svenske sværd
er mer end Yankee-guldet værd!

MASTER COTTON.
Måske; men, ind i rækken stukne,
vi vil i massens mængde drukne;
og hvor blir så profiten af?

MONSIEUR BALLON.
Fordømt! Så nær ved lykkens tinde; –
og så at standse ved dens grav!

MASTER COTTON
(med knyttet hånd mod fartøjet)
.
Hin sorte kiste slutter inde
nabobens gyldne negersved –!

V. EBERKOPF.
En kongetanke! Fort! Afsted!
Hans kejserdom er om en hals!
Hurra!

MONSIEUR BALLON.
Hvad vil De?

V. EBERKOPF.
Vinde magten!
Besætningen er let tilfals.
Ombord! Jeg annekterer yachten!

MASTER COTTON.
De – hvad –?

V. EBERKOPF.
Jeg kniber alt iflæng!
(går ned til jollen.)

MASTER COTTON.
Da byder mig mit eget tarv
at knibe med.
(går efter.)

TRUMPETERSTRÅLE.
Det er en skarv!

MONSIEUR BALLON.
Et keltringstykke –! Men – enfin!
(følger de andre.)

TRUMPETERSTRÅLE.
Jeg får vel følge dem på færden, –
men protesterer for alverden –!
(går efter.)

(Et andet sted på kysten. Måneskin og drivende skyer. Yachten går langt ude for fuld damp.)
(Peer Gynt løber langs stranden. Snart kniber han sig i armen, snart stirrer han ud over havet.)

PEER GYNT.
Mareridt! – Væv! – Nu vågner jeg snart!
Den står fra land! Og i rasende fart!
Bare væv! Jeg sover! Jeg er drukken og yr!
(knuger hænderne.)
Det går dog umuligt an, at jeg dør!
(rykker sig i håret.)
En drøm! Jeg vil det skal være en drøm!
Forfærdeligt! Hu; det er sandhed, desværre!
Mine asner af venner –! Hør mig, Vorherre!
Du er jo så vis og retfærdig –! O, døm –!
(med oprakte arme.)

Det er mig, Peter Gynt! Å, Vorherre, pas på!
Tag dig af mig, fader; ellers må jeg forgå!
Lad dem bakke maskinen! Lad dem fire ned giggen!
Stop tyvene! Gør noget uklart i riggen!
Hør mig! Lad ligge de andres grejer!
Verden skøtter sig nok selv imens! – –
Nej-Gud om han hører! Han er døv, som han plejer!
Det er stel! En Gud, som på råd er læns!
(vinker opad.)
Pst! Jeg har skilt mig ved negerplantagen!
Jeg har skikket missionærer over til Asien!
En håndsrækning er dog en anden værd!
Å, hjælp mig ombord –!
(en ildstråle skyder ivejret fra yachten og en tyk røg vælter ud; et hult knald høres; Peer Gynt udstøder et skrig og segner ned i sandet; lidt efter lidt trækker røgen bort; skibet er forsvundet.)

PEER GYNT
(bleg og sagte)
.
Det var straffens sværd!
Tilbunds med mand og mus i et plump!
O, evigt priset være lykkens slump – –
(rørt.)
Slumpetræf? Nej, det var mer end så.
Jeg skulde frelses og de forgå.
O, tak og pris, at du har mig hyttet,
holdt øje med mig trods alle mine brøst – –
(ånder dybt ud.)
Hvilken vidunderlig tryghed og trøst
i at vide sig selv separat beskyttet.
Men i ørken! Hvor får jeg mad og drikke?
Å, jeg finder nok lidt. Det må han forstå.
Det er ikke så farligt; –
(højt og indsmigrende.)
han vil visst ikke,
at jeg lille fattige spurv skal forgå!

Bare ydmyg i sindet. Og så unde ham frist.
Lade herren råde; ikke hænge med ørene –
(farer forskræmt ivejret.)
Var det en løve, som knurred i rørene –?
(med klapprende tænder.)
Nej, det var ingen løve.
(mander sig op.)
En løve; jo visst!
De bæster, de holder sig nok afsides.
Med sin overmand er det ikke grejdt at bides.
De har jo instinkt; – de føler, som sandt er,
det er farligt at lege med elefanter. – –

Men alligevel – jeg får finde et træ.
Derborte svajer akazier og palmer;
kan jeg flyve derop, har jeg tryghed og læ, –
især hvis jeg dertil kunde et par salmer –
(klattrer op.)
Morgenen er ikke kvelden lig;
det skriftsted er ofte nok vejet og drøftet.
(sætter sig tilrette.)
Hvor dejligt at føle sin ånd så løftet.
Tænke ædelt, er mer, end at vide sig rig.
Bare bygge på ham. Han véd hvad portion
af nødens kalk jeg er mand for at drikke.
Han er faderligt sindet imod min person; –
(kaster et øje udover havet og hvisker med et suk:)
men økonom, – nej, det er han ikke!

(Nat. Marokkansk lejr på grænsen mod ørken. Vagtild og hvilende krigere.)

EN SLAVE
(kommer og river sig i håret)
.
Væk er kejserens hvide ganger!

EN ANDEN SLAVE
(kommer og sønderriver sine klæder)
.
Kejserens hellige dragt er stjålen!

OPSYNSMAND
(kommer)
.
Hundred slag får under sålen
hver, som ikke tyven fanger!
(Krigerne stiger til hest og galopperer bort i alle retninger.)

(Daggry. Trægruppen med akazier og palmer.)
(Peer Gynt i træet med en afbrukken gren i hånden holder sig en sværm abekatte fra livet.)

PEER GYNT.
Fatalt! En højst ubehagelig nat.
(slår om sig.)
Er du der igen? Det er dog forbandet;
Nu kaster de frugt. Nej; det er noget andet.
Et væmmeligt dyr, den abekat!
Der står jo skrevet: du skal våge og fægte.
Men jeg kan s’gu ikke; jeg er tung og mat.
(forstyrres igen; utålmodig.)
Jeg må få en pind for det uvæsen sat!
Jeg må se at få fanget en af de knægte,
hængt ham og krængt ham og klædt mig ud
på sæt og vis i hans lådne hud,
så vil de andre tro jeg er ægte. –
Hvad er vi mennesker? Kun et fnug.
Og lidt får man læmpes efter skik og brug. –

Atter en sværm! De myldrer og kryr.
Pak jer! Tsju! De ter sig som gale.
Havde jeg blot en forloren hale, –
noget sådant, som gav en vis lighed med dyr –.
Hvad nu? Der tasser det over mit hode –!
(ser op.)
Den gamle, – med næverne fulde af smuds –!
(kryber ængstelig sammen og holder sig en stund stille. Abekatten gør en bevægelse; Peer Gynt begynder at lokke og godsnakke, som for en hund.)
Ja, – er du der, du gamle Bus!
Han er skikkelig, han! Han kan tages med det gode!
Han vil ikke kaste; – nej, var det ligt –